Diskuterer problemer med anvendelse af sproghandlingsteori på illokutionære (især assertive) sproghandlinger i fiktionsfortællinger og andre tekster. Påviser at problemerne udspringer af uheldige eller ugennemtænkte formuleringer allerede i de første formuleringer af sproghandlingsteorien samt dens videre udvikling inden for sprogfilosofien. Påviser at de logiske konsekvenser heaf fører til uacceptable og kontraintuitive "løsninger" som rammer såvel fiktion som non-fiktion. Med afsæt i Roman Ingarden (og hans elev Wolfgang Iser) introduceres en alternativ opfattelse af "eksistens" i forbindelse med fiktion (men også non-fiktion) baseret på Ingardens "intentionale objekter", og en alternativ opfattelse af "uptake" i forbindelse med illokutionære sproghandlinger. Påstår at dette "ophæver" de oplevede problemer i forbindelse med fiktionsfortællinger.