Der er i dag to dominerende og konkurrerende principper for ydelse af hjemmehjælp; et princip om at yde hjælp til selvhjælp, som lægger vægt på at aktivere brugerne for at forebygge en nedgang i funktionsniveau, og et princip om at yde service, hvor der lægges vægt på at tilfredsstille modtagernes ønsker og at give dem mest mulig selvbestemmelse. Der mangler imidlertid empirisk forskning, der belyser, hvordan principperne er implementeret i praksis, og der mangler viden om, hvorvidt principperne har en forebyggende effekt på ældres funktionsniveau og velbefindende.