Om forskningsgruppen
Samfundet er gennemsyret af kampagner. Der er konstant nogen, som forsøger at overtale andre til at tænke eller handle anderledes, end de gør i forvejen. Sundhedsstyrelsen vil således have forbrugerne til at skære ned på fedtholdig mad, Beredskabsstyrelsen vil have borgerne til at rette sig efter myndighedspersoner under store uheld, og Integrationsministeriet vil have virksomhedslederne til at blive bedre til at ansætte danskere med etnisk minoritetsbaggrund.

Traditionelt kalder kommunikationsforskningen den slags henvendelser for strategisk kommunikation. Bag begrebet gemmer sig ofte en forståelse af kommunikation som énvejs-proces fra en afsender til mere eller mindre passive modtagere af budskaber.

Denne traditionelle forståelse af kommunikation har længe været kritiseret for at undervurdere de såkaldte modtagere som aktører. Men kritikken er ikke slået igennem til at udvikle overbevisende alternativer modeller for analyserne af strategisk kommunikation og målgruppeanalyse.

Forskergruppens faglige omdrejningspunkt er derfor at udvikle begreber og metoder til at gøre analyser og udvikling af strategisk kommunikation mere dialogisk. Vi arbejder med strategisk kommunikation i den bredeste forståelse, dvs. som reflekteret kommunikation der kan bidrage til socialt innovative samspil mellem forskellige aktører og deres vidensformer i samfundet.

Vi opfatter os selv som en del af det internationale post-positivistiske forskningsarbejde om, hvordan der bliver produceret viden i komplekse samfund, og hvad sådan viden bliver brugt til. Samfundets aktører trækker oftest på flere former for viden i deres daglige aktiviteter inden for forskellige felter af arbejdsliv og privatliv - eksempelvis viden fra medierne, kollegers professionelle viden, egen erfaret viden, og andres erfarede viden.

Vidensformerne kan være udtryk for meget forskellige sociale eller kulturelle fortolkninger. Alle aktører trækker på forskellige vidensformer, når de kommunikerer, og for at kunne forstå hinanden må de kunne beherske forskellige kommunikationsformer - lige fra samtalen person til person, til brug af medieret kommunikation i alle afskygninger fra aviser til internettet.

Samfundet aktører skal i stigende grad kunne forholde sig refleksivt til deres egne praksisser ved at bruge forskellige former for kommunikation og videndeling. Derfor interesserer vi os som forskere særligt for, hvordan kommunikationsformer og vidensformer spiller sammen - på en række forskellige genstandsfelter for strategisk kommunikation, f.eks. netbaseret kommunikation, interkulturel kommunikation, kønnet kommunikation, sundhedskommunikation, fødevare-kommunikation, risikokommunikation og forsknings-kommunikation.

Vores forskning sigter på at udfolde og udvikle kvalitative metoder til vidensproduktion i dialogiske retninger i samarbejde med aktører fra de samfundsmæssige felter, vi involveres i