Organisationsprofil
Køn er en kategori, der i enhver kultur bruges til at definere bestemte rammer for individets handlinger. Betydningen af køn varierer over tid og sted, men det er en kategori, der altid gør en forskel i hverdagslivet og herunder i arbejdslivet.
Forskningsgruppen i Køn, Krop og Hverdagsliv udfolder et socialpsykologisk perspektiv på køn og kroppe og hvordan disse er afgørende i menneskers skabelse af egen og andres identiteter.
Forskning i Køn, Krop og Hverdagsliv
Køn, Krop og Hverdagsliv er en tværvidenskabelig forskningsgruppe med deltagere fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC, Institut for Samfund og Globalisering, RUC samt fra Center for Ungdomsforskning, DPU.
På tværs af forskellige, teoretiske ståsteder anser forskerne i Køn, Krop og Hverdagsliv en stærk empirisk forankring for at være nødvendig i den stadige kvalificering af en kritisk forskning i de kønnede, kropslige aspekter af menneskers hverdagsliv.
Gruppens forskning spænder bredt teoretisk; over psykodynamiske og psykoanalytiske perspektiver, kritisk teori, kritisk psykologi, socialkonstruktionisme, poststrukturalisme og aktør-netværksteoretiske perspektiver.
Metodisk arbejder forskerne i Køn, Krop og Hverdagsliv med en række kvalitative tilgange som fx deltagerobservation, interviews, forskningsværksteder og tekstanalyser.
Køn, Krop og Hverdagsliv indgår i RUC’s tværgående kønsforskningsorganisering: Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, CKMM
Forskningsfokus
Forskerne i Køn, Krop og Hverdagsliv retter opmærksomheden på de kønnede og kropslige aspekter af menneskers relationer i sociale sammenhænge som fx kollegiale relationer, læringsrelationer, seksuelle relationer, voldelige relationer samt relationer mellem sundhed, sygdom og krop.
Vi har fokus på køn på tværs af de forskellige steder og måder, hvor/på menneskers levede liv udfoldes: arbejdsliv, familieliv, institutionsliv, politiske og religiøse ideologier.
Forskningsgruppen udforsker betydningen af køn i og igennem forskellige kontekster for at udvikle forståelser af kønnets betydninger henover forskellige genstandsfelter og ud fra forskellige teoretiske perspektiver.
Forskningsgruppens begrebssættelse af køn
Forskningsgruppen har særligt fokus på køn på tværs af de forskellige genstandsfelter for at udforske betydningen af køn i og igennem forskellige kontekster.
Køn er en kategori, der i enhver kultur bruges til at definere bestemte rammer for individets handlinger. Betydningen af køn kan variere over tid og fra kultur til kultur, men det er en kategori, der altid gør en forskel. Kategoriseringen i køn har betydning for den praksis, mennesker kan deltage i og på hvilken måde, man kan deltage. Kønskategoriseringen bestemmer desuden, hvilke relationer til andre det er muligt at indgå i og hvilke positioner, der står til rådighed i de enkelte kontekster.
Når den mulige praksis er afhængig af køn, betyder det samtidig, at de subjektive betydninger, herunder forståelser/fortællinger om selvet, der skabes i praksis, må forstås i forhold til de rammer, som kønskategoriseringen udstikker.
Køn gør ikke blot forskel, men etablerer også et hierarki mellem kønnene; et hierarki, der i de fleste tilfælde gør manden til norm. Desuden kan man finde en hegemoni inden for kategorierne, således at bestemte måder at være kvinde eller mand på fremstår som idealet.
Der er naturligvis ikke tale om en entydig sammenhæng mellem kategori, praksis og subjektivitet, ligesom kategorierne kvinde og mand er flertydige og i stadig forandring. Ikke mindst derfor finder vi det produktivt i fællesskab at udvikle forståelser af kønnets betydninger hen over forskellige genstandsfelter og ud fra forskellige teoretiske perspektiver.
Publikationer
(156)- Udgivet
Between Agency and Symbolic Violence
Publikation: Formidling › Konferenceabstrakt til konference
- Udgivet
En lille anmeldelse/ Debat
Publikation: Formidling › Kommentar/debat
- Accepteret
Breaking Vicious Circles : Sexuality, Citizenship and Social Justice
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Aktiviteter
(171)Kønnede læreprocesser : - hvem lærer hvad og hvorfor
Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidrag
Forebyggelseskonference
Aktivitet: Konference/workshop/kursus/seminar › Organisation og deltagelse i konference
Europe
Aktivitet: Konference/workshop/kursus/seminar › Organisation og deltagelse i konference
Presse
(42)Ledighed sender folk i sygesengen
Presseklip
Kvinde kend din kamp
Presseklip
Struer skal lære at sig Yes we can
Presseklip
ID: 2046545