Kampen om troværdighed af partifløjenes økonomiske pakker bliver et afgørende element i den forestående valgkamp. Af samme grund var Helle Thorning-Schmidt (S) ikke langsom til at fortælle, at en lang række økonomer bakkede op om S og SF's økonomiske plan "Fair Løsning". En rundspørge blandt 75 universitetsøkonomer som Berlingske har foretaget, viser, at hele 46 tror på regeringens økonomiplan. Økonomiprofessor på RUC Bent Greve er en af dem, der tror på Fair Løsning. - Jeg hælder mest til den røde plan, fordi investeringsvejen er bedre end at reducere på velfærdsordninger. Det eneste råstof, vi har, er menneskelig kapital, og investeringer i uddannelse og forskning vil skabe mere gang i økonomien på lang sigt, vurderer han.

Referencer

OriginaltitelJagten på Thornings økonomiske heppekor
ForfatterThomas Ambrosius & Jeppe Findalen
MedieMetroXpress
Dato30-05-11
Kilderuc_clipping

ID: 33045116