Med et forventet underskud på statsbudgettet på over 100 milliarder kroner næste år er det ikke rimeligt, at de 200.000 rigeste danskere, der alle har mere end 400.000 kroner til rådighed årligt, kommer til at hæve sammenlagt 3,4 milliarder kroner i offentlige ydelser som folkepension og børnepenge. Det mener to professorer. - Det kræver en ny fordelingspolitik, hvis man vil ændre det, hvor man må gøre op med forestillingen om, at eksempelvis alle over 65 år udgør en stor homogen lavindkomst-gruppe, siger Jesper Jespersen, professor i økonomi på RUC, der er den ene af de to. Han mener ikke, det er samfundsøkonomisk ansvarligt, at borgere, der udmærket kan forsørge sig selv, alligevel modtager offentlige ydelser. I en mail til Ekstra Bladet afviser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at ændre på reglerne for børnecheck og folkepension.