Biskopper bøjer sig for homovielser
Presseklip
Efter et møde mellem kirkeministeren og landets biskopper står det nu klart, at der vil blive udarbejdet et ritual, så trans- og homoseksuelle kan blive viet i kirken. Det fremgår af en fælles erklæring og sker på trods af, at halvdelen af de danske biskopper er imod kirkevielser for homoseksuelle. Lovmæssigt har der ikke været nogen vej uden om et ritual, hvor parret tilspørges som ægtefæller. Det har professor i religionsret ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen slået fast.
- Vi har haft et meget positivt møde, hvor biskopperne til trods for intern uenighed har sagt, at de vil indgå i det videre arbejde. Det er jeg rigtig glad og stolt over, siger kirkeminister Manu Sareen (R).
Referencer
| Originaltitel | Biskopper bøjer sig for homovielser |
|---|---|
| Forfatter | Kristine Korsgaard |
| Medie | Politiken |
ID: 34961328